I’M BACK AGAIN – Ann Celina
#mathiesenbday - 18

I’M BACK AGAIN

img_0135

Hey guys,

Nogen kender mig måske i forvejen, andre gør ikke. Hvad I garanteret alle har tilfælles er at I alle sidder med samme spørgsmål: ”Hvad gør du dog her (igen)”?
Det kan selvfølgelig nemt svares med, at jeg er begyndt at blogge (igen). Nu lægger de af jer, som ikke kender mig, nok mærke til det gentagende ord ”igen”, og grunden til jeg nævner det, er fordi jeg faktisk har blogget i lang tid i en forhenværende periode, hvilket I også vil se, når I scroller videre og læser mine ældre indlæg. Og nu tænker I alle sammen sikkert, hvorfor stoppede du? Og JA, det tænker I alle sammen, for jeg har aldrig givet en forklaring på hvorfor jeg stoppede med at blogge, eller lavet en sum up inden jeg “meldte mig fra”. Selvfølgelig har jeg forklaret det, så godt som jeg nu kunne, til de personer, som har skrevet til mig, men ellers har jeg ikke givet en offentlig forklaring. Og jeg er endda stadig usikker på, om jeg har en helt konkret begrundelse for det hele. Men jeg vil prøve mig frem..

Mit sidste blog post var d. 01/04-15!!. For at gøre det kort, gik jeg i 3.g og de af jer som også har været igennem dette, ved hvor meget tid det kræver – også uden for skoletiden. Jeg havde samtidig et fritidsarbejde flere gange om ugen, gik til dans to gange om ugen og havde bloggen. Så som I nok allerede kan regne ud er en af grundene til at jeg stoppede så pludseligt, simpelthen på grund af mangel på tid. Jeg kunne ikke få det til at hænge sammen med min travle hverdag, hvilket jeg stadig ærgrer mig over i dag. Fordi jeg tror på, at hvis jeg nu bare havde holdt ud og fik det til at fungere, så ville jeg stadig kunne få tid til bloggen, selvfølgelig med langt færre indlæg per måned. Så udover tidsmangel, handlede det også om, hvilken drivkraft der fik mig til at skrive. Jeg elsker at skrive og forme forskellige kreationer, som ender ud i flotte og inspirerende resultater. Og dét, at jeg har undværet ovenstående i en del tid har fået mig til at huske på, hvor fedt det egentlig var og hvor mange gode oplevelser det gav mig.

Lad os komme tilbage til nuet – Jeg er tilbage, jeg har lavet et fedt nyt design (stadig under behandling though 😉 ), jeg har fået eget domæne, navneændring på bloggen og jeg er klar på alle de nye udfordringer og oplevelser som er forude. Jeg har allerede et spændende projekt i gang, som jeg desværre ikke kan røbe helt endnu, men jeg vil lade jer vide mere om det så snart jeg kan! Jeg glæder mig til at starte og håber I vil følge min rejse og udvikling i det store blogunivers!

Hvis I allerede nu har nogle ideer om blog indlæg eller nogle forskellige temaer, er jeg lutter øre! Og hvis I selv har en blog, så må I endelig linke den og evt. forklare lige præcis hvorfor I godt kan lide at blogge!
Det bliver for nice!

XX Celina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#mathiesenbday - 18