Sightseeing in Sydney

Sun Peaks

SNOW GHOSTS

17194023_10212592141582793_2138155689_o

Kan I finde den camouflerede instruktør?

 

17237015_10212592140182758_2049397502_o

En fantastisk udsigt fra toppen!

 

HEJ ALLE

Så blev det endelig tid til mit første indlæg! Jeg sidder netop i lufthavnen i Kamloops, på vej hjem fra skiferie. Jeg har været 12 dage afsted til et skisportsområde der hedder Sun Peaks i British Columbia, Canada. Jeg har ikke stået på ski i en 6-7 år, og har aldrig rigtig været dygtig til det – så det var en spændende tur! Heldigvis har jeg haft fornøjelsen af en privat underviser, min kæreste arbejder nemlig deroppe som ski instruktør. Så nu har jeg en masse gode tips jeg gerne vil dele med jer, for det er faktisk slet ikke så slemt at stå på ski som jeg husker det!

Bjergene i Canada er en del stejlere end dem vi har i Europa, så jeg startede den første dag ud på ‘Bunny Hill’ – som navnet lidt antyder er det en bakke til børn og meget uerfarne skiløbere. Jeg fik genopfrisket fornemmelsen af at stå på ski, og dagen efter tog vi ud på nogen grønne pister. Farve opdelingen af bakker i Canada er lidt anderledes end i Europa hvor de fleste steder kører med grøn, blå, rød, sort – i Canada hedder det grøn, blå, sort og dobbelt sort. Jeg kørte en masse på de grønne bakker, inden jeg fik mod til at prøve de blå og en enkelt sort. Landskabet i Canada er helt fantastisk. Selvom min kæreste mente de grønne bakker blev for nemme for mig, kan jeg virkelig godt lide at køre på dem, fordi jeg så har overskud til at kigge på alt omkring mig og samtidigt få lidt fart på. Den flotteste tur vi havde, var op på toppen af et af bjergene. Deroppe så vi ‘Snow Ghosts’, som er grantræer fuldstændigt dækket af sne. Det ser helt vildt ud! Men det kan være farligt at komme for tæt på grantræerne heroppe, da træernes nederste grene skærmer bunden af stammen af for sne. Det kan betyde at der er en slags “snebrønd”. Det er egentligt bare et kæmpe hulrum omkring det nederste af stammen, men det kan være flere meter dybt og livsfarligt, for hvis man falder i en dyb brønd, kan man risikere ikke at kunne komme op igen. Heldigvis blev jeg advaret af min dygtige instruktør!

Jeg havde en helt fantastisk tur, og klarede mig igennem det kolde vejr (helt ned til -15 grader)!

Her kommer nogle tips til skituren jeg håber I kan bruge:

Ski instruktørens tips:

  1. Man skal stå længere frem i støvlen end man regner med
  2. Bøj knæene dybt ned
  3. Når man laver et sving, skal det føles som om man læner sig ned ad bakken
  4. Lad benene gøre arbejdet når man drejer, overkroppen skal ligesom separeres fra underkroppen, så den ikke “drejer” med. Hold balancen med overkroppen
  5. Hav det sjovt med det!

Mine tips:

  1. I stedet for at kigge ned i bunden af bakken, så kig de første 2 meter frem for dig
  2. Hvis du er ved at køre ud over en klippekant, så smid dig ned i sneen
  3. Grantræer fungerer glimrende som bremseklodser – grenene er dejligt bløde
  4. Det hjælper lidt at skrige sine frustrationer ud, når det går stærkt ned ad bakke
  5. Uanset hvad der sker, så vær sød ved din ski instruktør – de vil dig kun det bedste

Hvis I har nogen ski tips I vil dele, så smid endelig en kommentar! Det var alt for denne gang, tak fordi I læste med <3

5a87b6e5889cf66b0914cc90bb8ca9252

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sightseeing in Sydney