Sunbaked summer

Guide til Lombok

Vi ankom til Lombok efter vi havde været få dage i Sanur og rejste med fast boat. Lombok er en naboø til Bali og er næsten lige så stor i kvadratmeter, men har med sine 2,7 millioner indbyggere 1,3 millioner færre mennesker end Bali. Øen er ifølge mig langt mere undervurderet og mindre besøgt end dens potientiale er til, hvorimod Bali er blevet et mere og mere populært sted at besøge. Strandene var langt flottere end på Bali og så er der lidt mere ro på, hvilket var skønt i de få dage vi var der. Desuden har Lombok Indonesiens tredjehøjeste bjerg, som er den aktive vulkan Mount Rinjani, hvor flere backpackere tager på 2 eller 3 dages trekkingture. Alt i alt er Lombok ikke nær så besøgt som Bali, men har en helt anderledes kultur og natur, som klart skal opleves.

Monkey Forest

img_1424

Vi tog egentlig kun til Monkey Forest på Lombok, fordi vi havde fået fortalt fra flere i Australien, at den i Ubud var vildt turistet og derfor var aberne også meget aggressive og ivrige efter mad. Det sjove ved denne Monkey ‘Forest’ er, at det slet ikke er så opstillet, som mange andre steder. Det er både godt og dårligt, idet det virker mere naturligt at se aberne, men samtidig er det altså bare en lidt bred vejkant man holder ind ved og hilser på aberne. Og når jeg skriver hilser på aberne, mener jeg det selvfølgelig ikke bogstaveligt. Man skal virkelig vise respekt for de her snedige dyr, for ellers kan de sagtens give dig et dask og bide, og det er ikke så lidt farligt, især hvis man ikke har fået rabies vaccinen! Stedet ligger langs vejen Jalan Raya Pusuk omkring området Pemenang Barat og det er også bare vildt hyggeligt, at køre langsomt forbi og se hvordan aberne hopper rundt og driller hinanden. Vi havde købt nogle bananer, som lå under sæderne, men fandt hurtigt ud af, at aberne kunne lugte dem og blev ved med at hoppe op på sæderne og bide i sædet for at komme til bananerne, så vi skyndte os videre inden det muligvis ville have gået galt og de var blevet mere aggressive.

Pink Beach

5-pantai-pink-1-editmini

Billede fra pinterest.com

Også kaldt Pantai Pink, ligger sydøst på en lille ‘tange’. Det tager cirka 3 timer at køre dertil og vi nåede næsten hele vejen, inden vi kom ud for et uheld. En ellers planlagt smuk tur endte med at blive en hel dag på hospitalet. Men jeg tillader mig alligevel at skrive den herind og har fundet nogle billeder, så I kan se, at den klart er et besøg værd. Jeg er så super ærgerlig over, at vi ikke nåede dertil, men måtte nok også indse, det ville have været smartere at hyre en driver, end at prøve kræfter af på en scooter for at komme dertil.

Happy Cafe & Sushi Bar

great-live-music

Billede fra Tripadvisor

Som I ved er jeg kæmpe fan af sushi og leder altid efter nye steder når jeg kommer til nye lande. Vi var så heldige at finde denne restaurant, som ligger i Senggigi 15 minutter væk fra, hvor vi boede. De har et sushi menukort, men også et almindeligt menukort, så både sushilovers og indonesisk foodlovers kan spise sammen. Udover et rocker godt menukort til fine priser var atmosfæren også helt vildt hyggelig. Der var lidt pub over det med live band og folk der bare kommer for at drikke en kold øl og nyde musikken.

Sendang Gile & Tiu Kelep vandfaldimg_1435

dsc04874

For det første skal det lige siges, at det her er noget af det smukkeste, men det ved de lokale også! Da vi endelig ankom til området ved vandfaldene efter hvad der føltes som 3 timer (vi tog ikke tid den dag) fulgte vi den lange snævre vej, og da vi så det største og bedste skilt med navnet på vandfaldet, drejede vi ind. Der fik vi fortalt, at man åbenbart SKULLE have en guide med til vandfaldene og man skulle betale omkring 400k rupiah (200 kroner) hver for dette. Det var jo helt hen i skoven og da vi begyndte at spørge dem ind til, hvem de arbejdede for og de svarede ‘the government’, kunne vi godt regne ud, det var noget værre fusk de havde gang i. Vi havde desuden læst forinden, at indgang koster 10k rupiah (5 kroner), så det var helt umuligt at tro på disse mennesker. Vi kørte videre og nåede til en anden indgang, hvor vi mødte to backpackere, der sagde dette var starten på en to dages trekkingtur op ad bjerget (Mount Rinjani), så vi var kørt helt galt. Endelig fandt vi en sød lokal dreng, som gad vise os det offentlige sted for at komme til vandfaldet, hvor vi betalte de 10k rupiah og gik afsted på den smalle sti ned til det første vandfald. Vi gik videre til næste efterfølgende, som var noget af en tur. Vi krydsede vandfaldets flod hele tre gange, men kom da endelig frem til et storslået syn. Helt klart noget af det fedeste på Lombok, men pas lige på og lad dig ikke narre af snue lokale 😉

Cafe Alberto

582381_10150885029713398_772307145_n

Hvis du har fået lidt for meget af den indonesiske mad, er Alberto lige stedet for dig. Med sine delikate, italienske retter, bliver du revet helt væk og med fødderne begravet i sandet, der er blevet varmet af den sene aftensol, er der ikke mere du kan ønske dig. Stedet er så chic og derfor er priserne også lidt højere end normale restauranter, men igen som jeg nævnte i min guide til Sanur er det stadig billigt. Privat, lækkert og afslappet atmosfære.

Mount Rinjani

47d7fc0192bca11496e58f5dc95b8626

Billede fra pinterest.com

Jeg har allerede snakket lidt om Mount Rinjani, men vil alligevel skrive den som et punkt over ting der er værd at se. På grund af tidsmæssige årsager (og nok også mangel på mentalt overskud, haha) tog vi ikke den to eller tre dages trekkingtur, men hvis man er til den slags, tror jeg bestemt det skal prøves! Jeg har kun hørt godt fra de lokale og de to drenge vi mødte, da vi for vild på vejen til vandfaldene. Vulkanen er som sagt den tredjehøjeste i Indonesien og er stadig aktiv! Sidste udbrud var i 2010 og grunden til, at sandet ved strandene er mørkt, er fordi det er gamle ‘rester’ fra vulkanudbrud. Det skal dog siges, at der også er kridhvide strande, men i Senggigi hvor vi boede kunne vi se det mørke sand. Men for at komme tilbage til vulkanen omringer den krater søen Segara Anak, som siges at skulle være lige så blåt som havet selv.

 

Tak fordi I læste med og så håber jeg I får brug for guiden en dag når I selv tager til Lombok. Husk at læse med næste gang jeg udgiver ‘Guide til …’, kan afsløre at det handler om nogle små øer der er verdenskendt for deres krystalklare vand og samfund uden benzindrevne transportmidler.

xx <3

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunbaked summer