Lately I've been...

It’s a perfect day for a perfect smile

img_6581Hola sweeties,

Det er en perfekt dag til at smile (ligesom alle andre dage), så derfor får I et stort smil fra mig (godt nok et smil fra Bali, hvor kuløren var brun, tænderne hvide og en god blitz til at lyse det hele ekstra op;)). Jeg er oversvømmet i studiet for tiden og derfor kan det godt være svært, at have et stort smil på. Det var af den grund, at jeg tænkte, det var perfekt med et positivt og herligt indlæg, for at gøre jer ekstra glade (men lige så meget mig selv også). Jeg skriver nemlig nogle af de ting ned, der gør mig ekstra glad lige nu og måske du kan nikke genkende til nogle af dem? I så fald, hører jeg det meget gerne i kommentarboksen.

  • Jeg skal hjem til min familie om to uger og udover bare at skulle hjem, skal jeg hjem OG hente julepynt. Hvis der er noget, som kan få mig i godt humør, er det at pynte til jul. Det bliver en anelse trist at pynte op i år, fordi jeg ikke skal gøre det sammen med min familie, MEN hvis vi skal sætte et perfekt smil på, kommer jeg til at gøre det på min helt egen måde i mit helt eget tempo og dét glæder jeg mig til.
  • Jeg har nogle fantastiske veninder, som jeg desværre ikke ser særlig tit (nogle af dem), men når der en gang i mellem popper en lille besked op fra en af dem, kan jeg ikke lade være med at smile. Jeg har desuden også mødt en masse dejlige nye veninder/venner, og hvor kan de dog også få mig til at grine. Tænk at være omgivet af så mange fantastiske skabninger, der kan få dig til at føle dig så værdsat og så perfekt.
  • Jeg spiser lidt for meget slik. Men hvor kan det dog få mig til at smile, når jeg tænker på, at jeg ikke burde, men er fuldstændig ligeglad og gør det alligevel. Det ville vel heller ikke give mening at træne for INGENTING, vel? 😀
  • Når jeg ser tilbage på gamle minder, kan jeg ikke lade være med at smile, både af nostalgi, men virkelig også af pinlighed. Hvor skulle man da have gjort noget ved det hår i 1.g eller i hvert fald ikke have taget den læbestift på til det arrangement. Jeg så så sent som i går tilbage på nogle gaaaamle billeder fra gymnasiet, og hvor så jeg dog godt ud på nogle af billederne, men bestemt også knap så godt ud på andre. Men begge dele er jeg helt tilfreds med ligger ude, for det viser, at man sagtens kan have uheldige vinkler, men samtidig rocke andre.
  • Jeg skal ikke lave mad i dag. Det kan virke lidt uoverskueligt nogle gange at lave mad hver dag (især når man ikke altid vil gå på kompromis, ligesom jeg :’)), og nu hvor jeg er flyttet hjemmefra, værdsætter jeg virkelig når man skal ud at spise og ikke røre en finger!
  • Jeg er bare mega heldig. Jeg har en sund og rask krop og sjæl, en skøn familie, kæreste og venner, går på et fantastisk studie, der giver mig utrolige muligheder i fremtiden, har tid (LAVER TID*) til at udvikle mit skuespil OG så kan jeg bare heller ikke lade være med at smile, når jeg tænker på hvilke fantastiske læsere jeg har!

Det er slet ikke så svært endda 😉

 

xx.. <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lately I've been...