ACTING UPDATE – Ann Celina
SLUT MED FEDTET HÅR!

ACTING UPDATE

28164685_10214205224471786_3156275209886610196_oHey guys,

Hermed en lille update, som tager fokus på det, jeg har lavet de sidste par uger, og hvad jeg skal lave i fremtiden (indenfor skuespil).

I vinterferien havde jeg ikke fri fra uni, men tog mig alligevel tid til at være med nogle dage i Haunted Castle, der foregik på Koldinghus hele ugen. Billedet i dette indlæg er også derfra, og som I kan fornemme, var det en uhyggelig, dramatisk oplevelse. Kostumerne fra Koldinghus var bedårende og I skal næsten prøve at tjekke nogle af kjolerne ud, wow! Jeg selv, var en del af hekse-processerne, som foregik i kirkesalen. Det var nogle fede, men også intense dage, og jeg har kæmpe respekt for de frivillige aktører (og generelt bare hele crewet bag), som var med hele ugen ud. Men efter fire dages hulken, raseri og dét at blive kastet rundt på repeat i 5 timer, var jeg godt smadret. På den ene side var jeg glad for, at det var slut, men på den anden side kom jeg så hurtigt til at savne det bånd, man skaber med nogle helt fremmede mennesker på så kort tid. Men det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg skal mødes med Dystopia familien, der er nemlig snart et nyt arrangement, som I nok skal høre nærmere om.

I mandags er jeg begyndt på en skuespilleruddannelse og jeg har glædet mig som et lille barn, til at skulle beskæftige mig med faget hver dag. Uddannelsen er vildt smart, da den er online, hvilket betyder jeg samtidig har tid til studie og bloggen. Der er kun gået en uge, men jeg kan allerede mærke, at det nok skal blive tre gode år med nogle knald hamrende dygtige medstuderende og en ligeså dygtig underviser!

Udover ovenstående er der ikke sket så meget (det er dog også to store ting, synes jeg), men jeg skal helt sikkert til at prioritere mere af min fritid på at få lavet nogle flere kortfilm. Og så har jeg netop smidt en ansøgning til LA, men jeg er rimelig i tvivl, om det er noget der opnåeligt, da man umiddelbart skal være borger og have et Social Security nummer, for at kunne være med, når der er løn ind over. Jeg venter spændt på svar, og håber der alligevel kan findes en løsning!

Nu var det ikke fordi, der var sket noget helt vildt (udover starten på min uddannelse, yay), men håber alligevel I kunne lide at høre om, hvad der lige har optaget min tid. Må I have en rigtig dejlig mandag, og så ses vi snart igen <3

xx..

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SLUT MED FEDTET HÅR!