SKINCARE ROUTINE – Ann Celina
LATELY I'VE BEEN...

SKINCARE ROUTINE

Nogle af produkterne er modtaget i gave

Hey guys,

Jeg har sommerferie! Vejret er skønt, vi går weekenden i møde, og jeg kommer her med et lækkert indlæg om hudpleje og rutiner og kombineret, hvilken hudpleje rutine jeg gør brug af. Inden I læser videre skal I selvfølgelig huske på, at min rutine ikke er THE ONE, eftersom der findes så mange forskellige hudtyper. Men jeg har fundet en masse gode produkter, som virker for min hud, og jeg håber I kan finde nogle af produkterne brugbare for jer også. Uanset hvad er det i hvert fald vigtigt at undersøge hvert enkelt produkt før man beslutter sig for at prøve det, men jeg kan da beskrive min egen hudtype, så I ved om den matcher nogenlunde med jeres. Og ellers skriver jeg også kort om alle hudtyper eller kun bestemte kan gøre brug af det bestemte produkt under hvert billede. Jeg har egentlig en meget almindelig hudtype, som hverken er olieret eller ekstrem tør. Dog har jeg mere tendens til tør hud end olieret (jeg er minus olieret), så derfor går jeg efter produkter til normal eller tør hud. Dog har jeg gennem mit unge liv haft/har stadig en del allergier, så jeg undgår så vidt muligt at købe produkter der indeholder provokerende ingredienser, såsom parfume.


Det første jeg gør når jeg begynder på min hudpleje rutine er at vaske og rense ansigtet. Jeg bruger denne rensemousse fra Weleda sammen med Foreo Luna play plus. Moussen er 100 % naturlig, økologisk certificeret, har 0 % syntetisk indhold OG er dermatologisk testet. Det er en fantastisk rensemousse til alle hudtyper, men er især god for folk med lidt følsom hud. Dét jeg også synes er især lækkert ved den, er at den ikke udtørrer huden, som en del renseprodukter kan have tendens til. Man kan sagtens bruge moussen med fingrene, men jeg synes det er ekstra lækkert at bruge Foreo til at massere ansigtet og fordele produktet godt rundt. Til slut skylles produktet af med lunken vand.

Når jeg har renset mit ansigt bruger jeg Origins Original Skin renewal serum som I kan finde her. Den dufter seriøst vanvittig godt og er den bedste base for nærmest alle hudtyper.

 


Efter serum påfører jeg min dagcreme. Det er nok noget af det jeg aldrig rigtig finder én bestemt jeg holder mig til. Ikke fordi jeg ikke har fundet nogle jeg var tilfreds med, men nok mere fordi jeg godt kan lide at afprøve en masse forskellige. Dog har jeg før haft en anden fra Clinique, som også var vildt lækker og generelt går jeg bare efter cremer, som ikke er i en bøtte, men med pumpe (jeg hader bare at få creme under neglene!). Desuden er den her beregnet til min hudtype (normal til tør) og så er den super let at smøre ud (endnu en ting jeg ikke kan lide er cremer der er alt for fede)!


Netop fordi jeg ikke bruger fede cremer (i hvert fald ikke om sommeren), kan jeg godt lide at kombinere min creme med en lækker olie. Dette vil jeg dog ikke anbefale hvis du har tendens til olieret hud, da du i forvejen “producerer olie” selv. Men! de her kapsler fra Elizabeth Arden er så gode! Jeg fik dem i gave af Alex, men jeg mener det er de samme du kan finde her. Det er i hvert fald de kapsler der er gennemsigtige og ikke dem der har en ikke-gennemsigtig kapsel, haha. De er beregnet til at bruge i øjenområdet, men der er så meget i en enkel at jeg også kan lide at påføre det på steder jeg vil highlighte.

 

Her er en lille tilføjelse, som jeg bruger om aftenen inden jeg går i seng. Jeg renser mit ansigt igen og påfører serum. Jeg har ikke anskaffet mig en natcreme endnu, så pt. bruger jeg derefter fem dråber af denne og dupper på ansigtet. Jeg købte den i USA, da jeg var afsted her i foråret, men fandt den på matas’ hjemmeside her hvis I selv vil prøve den. Uh, og hvis I har nogle anbefalinger til en god natcreme, så smid endelig en kommentar.

Det var alt for denne gang, skriv endelig hvis I ønsker mere info om de enkelte produkter eller andet.

xx.. <3

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LATELY I'VE BEEN...